Din tryghed – vores mission

     Forelskelse er en underlig størrelse. Den kan opleves på forskelige måder.

 

Hvem har ikke prøvet at være forelsket, at have sommerfugle i maven, være glad, føle sig genert, ikke kunne finde de rigtige ord, blive rød om kinderne ved tanken om den anden.

Forelskelse er en skøn følelse der giver glæde og velbehag i kroppen. Men det kan også tangerer til at være en tilstand der sidstilles med sindssyge. Fordi kroppen ikke styres af fornuft, men af behov.

Jeg har oplevet forelskelse der er voldsom de første uger, så stilner det lidt af og efter nogle måneder er man tilbage til virkeligheden. Der er måske allerede uenigheder og tvivl om den anden. Der kommer en fase hvor to partner skal lære hinanden at kende for at få opbygget kærlighed. Mange gange fokuseres på fejl og vi har en tendens til at lade fejl overskygge det vi kan lærer af hinanden.

Da Martin og jeg blev forelsket var det så overvældende, at jeg vil beskrive det som en sindssyge. Den 24. januar startede det og den 30. havde forelskelsen taget fuldstændig over. Jeg prøvede at tænke klart. Jeg var gift på tolvte år, med en mand jeg har 3 børn med. Selvom jeg elskede ham på en masse områder, havde jeg bedt om skilsmisse i over et år. Er du ikke lykkelig ender det galt på et tidspunkt. Jeg havde dog ikke tænkt det skulle ende på den måde.

Allerede den 12. februar måtte jeg bede om skilsmisse, da der ingen vej var ud af min forelskelse. Og det var overhovedet ikke timet, da min ældste søn fyldte 18 om lørdagen, hvor vi havde stor fest. Og søndag rejste jeg til NYC i 10 dage. 

Men jeg ville ikke lyve, jeg ville ikke være utro, jeg måtte være ærlig. 

I løbet af marts flyttede min (eks)mand. Martin og jeg var sammen hver dag.

Og det var som om forelskelsen ingen ende ville tage. I maj flyttede Martin ind i huset.

Når jeg kigger tilbage har det nok været super godt at vi var sindssyg forelsket i hinanden, da vi var forskellige og havde meget med i bagagen der ikke altid skabte gunstige reaktioner. 

Den forelskelse vi oplevede, startede med sommerfugle i maven, der var generthed, der var glæde og røde kinder når vi så hinanden, efter 14 dage var dette taget til. Vi var i et med hinanden. Vi ville være sammen hele tiden. Vi kunne kigge hinanden i øjnene i timer. Vi havde en tosomhed som 2 magneter og det fortsatte måned efter måned.

I dag kan jeg kun sige at det var et tegn på 2 sjæle, der havde brug for hinanden. 2 sjæle der forenes i total ekstase og lykke. Som 2 mennesker der bliver til et. Der opdagede jeg hvad sjæleven betød. Og begrebet ”den eneste ene” fik en ny betydning.

Det er det vildeste jeg nogensinde har prøvet. Og hvor er jeg lykkelig for dette. Vi nyder hinandens selskab. Alle de gnidninger og forskelligeheder vi har, vendes til noget positivt og vi komplementær hinanden.

Fordi vi har valgt hinanden fordi vi har en dyb kærlighed der overskygger udfordringerne.