Motion er vigtig – men den skal give glæde, ikke stress
Motion er ikke ligegyldig. Tværtimod. Bevægelse er afgørende for både hudens spændstighed, figurens styrke, kredsløbet og vores mentale velbefindende. Men måden, vi bevæger os på, er afgørende.
Kvindekroppen – især i perioder med hormonelle forandringer – har ikke brug for straf. Den har brug for glæde, rytme og naturlig bevægelse. Pulsen skal op, ja. Men ikke gennem tvang.
Tag cyklen og find nogle bakker. Mærk benene arbejde, og nyd bagefter vinden, udsigten og det rolige tempo. Gå i skoven, og lad tempoet stige naturligt, når terrænet gør det. Løb i dit eget tempo – ikke for at præstere, men for at mærke kroppen være levende. Brug trapperne, når de er der, og lad pulsen komme op i korte intervaller.
Daglig bevægelse på 20–30 minutter gør en reel forskel. Ikke fordi det er ekstremt, men fordi det er kontinuerligt. Kroppen elsker regelmæssighed.
Derudover er styrketræning med egen kropsvægt særligt værdifuldt, fordi det styrker muskler, led og bindevæv uden at overbelaste nervesystemet. Du kan finde en fin pjece her, som jeg har lavet. Og se øvelser på min youtube kanal.
Motion skal ikke være endnu et punkt på en lang to-do-liste. Den skal være et frirum. Noget, der giver energi i stedet for at tage den. Når bevægelse forbindes med glæde, natur og nydelse, bliver den bæredygtig – også på den lange bane.
Hvis du vil have inspiration, har jeg samlet en pjece og øvelser, som du kan følge i dit eget tempo. Det handler ikke om at gøre mere. Det handler om at gøre det rigtige for netop din krop.
Bliv en del af kvindestress fællesskabet her

