Vælg en side
Din tryghed – vores mission

Som en del af en akutafdelingen, modtages der også psykiske ustabile patienter.

Lidt skræmmende at se hvordan folks sind krakelere. Men det er også fascinerende. Vi alle har disse udfald/ændringer, dog ikke i så svær grad

Jeg kan nikke genkendende til mange af deres tanker: opgivelse, tankemylder, sorg m.m. Forskellen er blot at deres sind ikke kan finde vejen tilbage. Det hele hober sig op og bliver ekstremt.

Der kommer patienter der ønsker at dø. Egentlig er det de færreste der ønsker at dø, men i afmagt over deres tanker, deres følelser og deres fysiske krops reaktion, ser de ikke anden udvej. Det ender med at de kører sig selv ud i et ekstrem, som både er skadeligt for dem og andre.

Desværre ender de i en negativ spiral. De ender med at identificere sig selv som dette ofre, den der skal have opmærksomhed, den der opgiver, den der ikke kan finde vejen tilbage m.m..

Disse patienter får mig til at stoppe op og tænker over hvor tæt vi kan være på at tippe. Men også hvor mange gange jeg har set folk tippe, men vendt tilbage.

I min tid som forretningsdrivende og med familierelateret psykiske udfordringer, nikke jeg genkendende til tanker der løber løbsk, som ender i en negativ spiral.

Det gik op for mig, hvor sårbare vi er som mennesker. Hvor vigtigt det er at vi hele tiden er i en positive vibrationer.

For hvorfor ender vi med at tippe. Hvorfor ligner vi psykiatriske patienter engang imellem.

Jeg mener det handler om os selv.
Med det samme vi går imod os selv. Med det samme vi ikke, virkelig, ved hvem vi er og hvad vi vil. Vi har ikke vores WHY i livet.
Med det samme vi gør noget for andres skyld. Med det samme vi bliver for flinke. Med det samme vi ikke får sagt fra… ender det ofte med modstand.

I et liv hvor vi ikke er tilfredse, savner, er ensomme, har sorg og opgiver os selv, er det svært at håndtere modstand.

Sindet har 2 sider. Vi kan håndtere livet positivt til en vis grænse. Jo mere vi mangler balance jo mere smuldre den grænse. Så går sindet til negativ side og mange skrækkelig ting kan komme til udtryk.

Jeg har oplevet mig selv snakke i øst og vest. Hæve stemmen. Græde. Være opgivende. Dette er ikke kun følelser der påvirker min familie, dem jeg snakker i telefon med, mine venner, mine kollegaer men det påvirker også mig selv. Jeg kan mærke en tristhed, uklarhed, frustration som hæger min krop.

Jeg har også oplevet dette tage magten for selv de flinkeste mennesker. At de kommer ud i ekstremer hvor de ender med at true, skrive forfærdelige ting, sige grimme ting og ødelægge noget for andre.

Når mennesket bliver presset kommer negativiteten frem, i form af angst, trusler, depression, vold, råbe m.m..
Hver gang fingeren løftes for at give andre skylden, når vi hidser os op, når vi snakker om alt det dårlige ved andre, når vi ser på alt det negative, ønsker hævn m.m. så lever vi ikke i overensstemmelse med os selv. 

Når vi accepterer, ser gennem fingre med ting er det fordi vi ikke føler os truet. Vi har det godt med den vi er. Vi er i balance. Vi accepterer mennesker som de er, fordi vi accepterer os selv. Vi ved der er en årsag til deres gøren og handlen.

Jeg ønsker for dig, at du finder din vej i livet. Finder lykken og føler at livet er let. At du siger fra.

Må du leve 100% i overensstemmelse med dig selv. Mærke dit indre og lad ingen flytte med det.